Virkelyst er en klub med store fysiske rammer, med tilbud om mange forskellige aktiviteter, både inden- og udendørs.


Et sjovt og hyggeligt sted for alle. Derfor har vi en forventning om at man omgås hinanden høfligt og respektfuldt og har omtanke for de ting man får lov, at benytte.

 

Musikken spiller og der er gang i billard, Internet, playstation og mini-fodbold. Her er også nogle hyggelige stuer, hvor man kan snakke med kammeraterne i fred og ro, spille kort eller andre spil.

 

 

 

 


Sport er populært og dyrkes flittigt, især forskellige boldspil, hvor fodbold spilles dagligt.Vi deltager i forskellige turneringer bl.a. Jyllandsmesterskabet i indendørs fodbold som foregår i Lemvig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I barakken er der et diskotek, hvor der er mulighed for at være D.J. eller danse til diskorytmerne. Her er også et musikværksted hvor dine stjernedrømme kan udforskes mens man har det sjovt sammen med kammeraterne.

 

 

 

Go-kartbanen er der også fart på, der køres med hjulspind  når vejret tillader det.

 

 

I stalden har vi 6 ponyer. Vi rider, hygger med hestene og deltager indimellem ved ride stævner og dyrskuer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I vores egen bus med plads til 20, er der gode muligheder for at tage en tur i skøjtehallen, bowlinghallen og meget andet.

 

 

 

 

 

Alle unge i nærområdet mellem 14 - 18 år er velkomne.

 

Medlemskab koster kun et beskedent beløb på 5 kr. pr. måned. Kontingent betales for et år af gangen = 60 kr. om året

Indmeldelse foregår ved at henvende sig til en medarbejder i klubben. Her får du så en lille snak, en rundvisning og nogle papirer, som skal udfyldes af dine forældre.

Mange medlemmer kommer i starten som gæster sammen med kammerater der allerede er indmeldt i Virkelyst Ungdomsklub. Som gæst bliver du indskrevet i vores gæstebog og kan efter et stykke tid vælge om du ønsker at blive medlem.Sammen med indmeldelsespapirerne skal du aflevere 3 pasfoto + betale kontingent for resten af året.

 

Virkelyst Fritidscenter © 2010 • Odense Kommune • Ørbækvej 42 • 5220 Odense SØ • Telefon : 6375 9023

En fritids- og ungdomsklub i Odense Kommune