|
|
Ideen til at lave en børnerekordbog fik bogens projektleder og redaktør Mikael Brøgger i 1985, og sammen med Mårslet Fritidsklub (tidligere Mårslet Juniorklub) ved Århus lavede de den første udgave af bogen som et pædagogisk projekt.
Startskuddet lød 9/9 1988 med verdens største lagkagekamp og børnevask. Kampen fandt sted i Århus Tivoli Friheden. 200 børn fra juniorklubberne i Århus sloges med 2.000 lagkager. Det tog 2 min. og 18,4 sek. Kagerne blev samlet af paptallerkener og lagkageskum pisket af 150 liter væske. De var helt uspiselige og uskadelige. Børnevask-rekorden fandt sted med Falcks hjælp ca. en time senere - under endnu større råb og skrig. Vandet var kun ca. 4 grader.
Bogen udkom første gang i 1989 som Rekordbogen for Børn og Unge i Danmark 1990. Året efter skiftede den navn og forlag og kommer nu hos forlaget Aschehoug Dansk Forlag A/S.
Der er etableret et samarbejde mellem en række lands-dækkende regionskontorer (alle institutioner), med bogens redaktør Mikael Brøgger som projektleder og koordinator. Med regionsklubbernes hjælp skulle det gerne være sådan, at der kan komme lokale officials fra Børnenes Rekordbog til mange af dine/jeres rekordforsøg. Samarbejdet skal også sikre, at der stadig er børn med i arbejdet med bogen. Det er derfor også vigtigt, at du/I bruger regionskontorerne. Telefonnumrene til regionskontorerne finder du ved at klikke her. De kan måske kontrollere dit/jeres rekordforsøg!
Vores pædagogiske mål. At stille et middel til rådighed, hvor børn og unge kan blive værdsat for deres kreativitet. For os er det vigtigt, at vi anerkender det, vores børn/ungdom laver; det er vigtigt at skabe grobund for, at de skal kunne få en god selvfølelse. Vi håber også at animere til gruppearbejde, hvor vi-følelsen skabes, det giver nogle gode kammeratlige relationer, tætte bånd knyttes: husker du, da vi ..... Bogen skal være et sted, hvor de unge konkurrerer på deres egne præmisser. Vi håber at kunne styrke fantasi, spontanitet og kreativitet.
Besøg Børnenes Rekordbog >> Klik her
|